Sorg & krise

Det kan være meget svært at håndtere tab af nogen eller noget vi har haft kært. Tab kan sagtens udløse en eksistentiel krise, hvor klienten eksempelvis skal forholde sig til døden, både andres og ens egen, angst for at blive syg, angst for at miste etc. Man kan også få tanker om hvad meningen med livet er og endda opleve meningsløshed og synes at livet og døden er uretfærdig. Ofte kan man også opleve at man er blevet afvist eller svigtet når nogen dør eller vi eksempelvis mister et job. Vrede er også en velkendt følelse i denne forbindelse. At miste kan opleves som at få tæppet revet væk under sig og man kan godt få behov for professionel hjælp til at lande på benene igen.

Ubearbejdet sorg kan stille sig i vejen for at komme videre med sit liv. Man kan få uhensigtsmæssige handlemønstre m.v. når en sorg ikke er blevet bearbejdet. Man vil således opleve at blive frigivet og gladere af at få bearbejdet en sorg som hidtil har ligget gemt.

Til behandling af sorg og krise kan kognitiv terapi klart anbefales.

Psykolog Laila Mannaz